Evangeliet - en slags kontrakt?

Der er kommet en ny oversættelse af »Den Nye Aftale«. Og nej, der er ikke tale om den seneste version af den omdiskuterede EF-traktat, som de store partier ikke - i hvert fald ikke endnu - vil have ud til godkendelse ved en folkeafstemning.

Næh, »Den Nye Aftale« er åbenbart det gamle udtryk »Det Nye Testamente« udtrykt på »et velkendt, dagligdags sprog«, som det hedder på Det Danske Bibelselskabs website: http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/index.htm.

Aftale! Vaffernoet...? Lissom »Overenskomst« eller »Kontrakt« ... ?

Havde ordsmedene bag Bibelselskabets døre skullet bakse med at finde et nyt for Testamente i netop disse dage, hvor valgkampen gør luften tyk af politik, havde de vel indset, at »Forlig« er det absolut nærmeste, man med et nyt ord kan komme sagens kerne, såfremt man overhovedet finder sig nødsaget til at modernisere et ord, der betegner et grundbegreb i den vestlige kultur.

Det er jo ofte godt at gå på nettet for at blive klogere. Dér fortæller fx http://en.wikipedia.org/wiki/New_Covenant#_note-0 at »A testament is a document that the author has sworn to be true.« - »Et testamente er et dokument, hvis sandhed bekræftes af forfatteren med hans ed.«

Og jo: Naturligvis var det først Paulus og senere de fire evangelister, der nedskrev den samling dokumenter, vi indtil i dag samlet har kaldt Det Nye Testamente. Men kun Gud selv - og hans Hellige Ånd - kan bekræfte sandheden i dokumenterne.

Han driver i modsætning til vor tids politikere ikke kontraktpolitik, men tilbyder derimod, at med enhver skyldner i livets regnskab er han storsindet og nådigt rede til at indgå forlig ... om en gældssanering.

Det er noget helt andet end en aftale - hvor ordet signalerer en noget-for-noget handel, der er indgået efter en del krejlen om detaljerne. Og det er det stik modsatte af, hvad Luther risikerede lemmer og liv for at få forklaret os, så vi forstod det: At et kristent menneskes frihed hviler ikke på en aftale, men på en gave - en benådning.

Og det er noget helt andet end det, som desværre fremover bliver den alternative titel på hans nye testamente...

+++

Virker vores kristendom nådesløs?

Min kone gav mig Philip Yancey's bog "Den nåde, jeg ikke kendte"*) (i den engelske originaludgave "What's so amazing about grace") til min fødselsdag i måneden, der netop er gået. Hun ved, at jeg har været meget optaget af et par af hans andre bøger, og denne gang har han fat i mig med det samme.

Selv om han er amerikaner, udfolder han over han syv sider et mirakel, der udspiller sig på Nørre Vosborg - en lille times kørsel fra Herning, hvor vi bor. Og jo: Hans ouverture til kapitel ét i bogen er en genfortælling af Karen Blixens 'Babettes gæstebud', der nok er mest kendt gennem den film, som for første gang vandt en Oscar til Danmark - Gabriel Axéls blændende fine filmatisering, hvor den franske kokkepige, der er kommet som flygtning til Danmark, med en raffineret ødselhed får smeltet de bundfrosne hjerter hos en gruppe svinede kristne, der åndeligt set forlængst burde være erklæret hjertedøde.

Og så citerer Yancey den amerikanske humors grand old man, Mark Twain, der jævnligt talte om "mennesker der var gode i ordets værste betydning" - dem, der er så frelste (i dét ords værste betydning!), at de stort set kun kan finde fejl hos andre.

Han citerer derpå en af USAs moderne humorister, Erma Bombeck: "I kirken forrige søndag blev fangede et lille barn min opmærksomhed ved at vende sig rundt og smile til allle. Han hverken larmede, sypttede, sparkede eller rev salmebøger i stykker, eller gennemrodede sin mors taske. Han smilede bare. Til sidst hev hans mor ham hårdt hen til sig og sagde med en hvislende hvisken, der kunne høres langt omkring i kirken: "Hold op med at sidde der og smile til folk - du er i kirke!" Drengens smil forsvandt, og mens hans mundvige pegede stejlt nedad og han fik blanke øjne, sagde hans mor: "Nå...det var bedre!"

Bombeck fortsætter: "Jeg blev pludselig så vred. Alt muligt i verden er til at tude over, og hvis du ikke også gør det, må du sandelig set at komme i gang! Jeg fik sådan en lyst til at tage barnet med det tårevåde ansigt og give ham et knus og fortælle ham om min Gud. Den glade Gud. Den smilende Gud. Den Gud, der må have en mægtig sans for humor, når han kunne finde på at skabe sådan nogen som os."

For mennesker som Bombeck - og sikkert for millioner andre - er det sikkert ikke Jesus, der er problemer med ... men mig selv - desværre - og min nådesløse rethaveriskhed. Den kunne måske også have smittet andre trofaste kirkegængere.

Og det er jo nok grund til at læse videre ...

---

*) Yancey er en af de mest læste 'kristne skribenter' i USA.
Han er tidligere redaktør af det toneangivende
protestantiske blad 'Christianity Today'
Find hans andre bøger på amazon.com
eller de danske på bibliotek.dk.