Enden på begyndelsen - i morgenradioen

I mange år er jeg ved dagens begyndelse gennem radio-rubrikken med denne titel blevet inspireret til at stå op og tage hul på de muligheder og udfordringer, som ventede mig.

Jeg blev sågar i midten af 90erne indlemmet i DR’s ‘Årets Nytårsbøffer’ efter at jeg i en uge selv bidrog til programmet med refleksioner fra morgener i Nigeria. Den årvågne bøf-redaktør havde sakset nogle sekunder, hvor man efter speakerens ord ”Og så giver vi i ‘Ved Dagens Begyndelse’ ordet til Niels Thure Krarup fra Snejbjerg ved Herning” blev efterfulgt at en overordentligt veloplagt morgen-galen fra en hane; når dagen gryede havde den under mit besøg fra en nærliggende hønsegaard mindet alverden aggressivt om, at nu var dagen begyndt. Og når speaker-oplægget og hanegalet var klippet på den måde til 'bøf-brug', var det ikke blot grinagtigt, men fangede jo selve essensen af radioindslagets begrundelse.

I morges, lige før 9-radioavisen, lukkede og slukkede Johannes Møllehave så endegyldigt for programmet, som P1s redaktion har nedlagt efter knap to årtier. Og saglig set var det på tide, at det skete, for rubrikken har længe lidt under et hørbart omsorgssvigt: En redaktionel linie er forsvundet, valget af de medvirkende, som fik mikrofonen overladt i knap fem minutter, virkede tilfældig, og manglen på venlig støtte fra en nænsom producer var tydelig. Det sidste siger jeg med den pondus, som det måtte give at have lavet radio i Danmark, Afrika, England og Frankrig i knap 40 år

For mit vedkommende kan jeg ikke sige noget flottere fra den

Og skal jeg med ét ben i den professionelle rolle og det andet i lytterens (i håb om kun at skræve så langt, som bukserne kan holde) finde en enkelt perle frem fra oplevelser med 'Ved Dagens Begyndelse', må det blive en unik oplevelse for et par årtier siden som producer for Tine Schmedes, der efter en ungdom som provo og medlem af Københavns Borgerrepræsentation i dag leder et kloster ved Sminge Sø. Produktionen af hendes indslag blev uforglemmeligt fordi jeg nærmest kun overværede den.

Hun ankom til den aftalte tid enfin sommeraften på regionalradioen i Holstebro, hvor en tekniker og jeg ventede. Da hun havde fået sat sine medbragte muleposer fra sig, overrakte hun os hver et æble med en mine så højtidelig, at den ville have været komisk, hvis ikke den var gennemskinnet af en helt overvældende hjertelighed.

Derpå følte jeg mig egentlig ret overflødig selv om

Blandt de vigtigste opgaver for en producer er at hjælpe den medvirkende til, at manuskriptet ikke virker stift og oplæst (som det alt for ofte har været tilfælde i de seneste år med 'Ved Dagens Begyndelse') men her var det ikke noget problem, for Tine Schmedes medbragte hverken manuskript eller notater.

I stedet bad hun blot om at få at vide hvor hun skulle sidde og hvor langt hvert indslag var. Så satte hun sig bag mikrofonen med et lille papirs-dannebrog ved sin side; det havde hun fundet på landevejen, da hun blaffede til Holstebro fra Skjern-egnen, hvor hun dengang boede, og ”der kunne det jo ikke ligge, så jeg samlede det op og gjorde det rent for snavs.”

Så forklarede hun den rare tekniker, at hun gerne ville sidde stille og samle tankerne, og når hun nikkede til ham, kunne båndet startes. Hun ville også gerne lave et indslag eller to ekstra, og derpå udvælge de bedste efter at have lyttet til dem.

I den næste times tid sad jeg blot stille bag teknikeren og lyttede til intense ord om livet og om Gud, afleveret som skud direkte fra hjertet, og med en næsten frygtindgydende præcis længde, uden hjælp fra et ur eller tegn fra teknikeren.

Undervejs gjorde jeg nogle notater for at kunne hjælpe med udvælgelsen bagefter, men da jeg - mod min sædvane ret diskret - ytrede mig om mine præferencer, takkede Tine Schmedes undseligt nej og fravalgte to andre end dem, jeg ville have droppet.

Så takkede hun både teknikeren og mig for vores hjælp, og efter et farvel, der virkede som en velsignelse, hankede hun op i bæreposerne og forlod os igen.

Jeg har hverken før eller siden fået et bedre eksempel på det, jeg savner i høj grad i tidens ’medieverden’: At lægfolk får overladt en mikrofon med total frihed til selv at vælge, hvad de vil bruge deres taletid til - som det fx også var tilfældet i den hedengangne rubrik ’Spidsen’. Den vision - som må være en central ingrediens i ’public service’ - savner jeg, men da den jo er forsvundet, kan jeg ikke engang nu beklage, at ’Ved Dagens Begyndelse’ er slut.

+++