Derfor har folkekirken ingen logo

Kristne kirkers grundpiller kaldes af fagfolk symboler. Vi lægfolk kalder dem trosbekendelser, og for folkekirken er den vigtigste den apostolske, der har en central plads i både gudstjenesten og al oplæring i, hvad en kristen er og gør. Men et samlende visuelt symbol har folkekirken - i modsætning til stort set alle andre kirker - ikke.

Et visuelt symbol kan være et emblem. Jeg fik mit første, da jeg som 12-årig havde bestået spejderprøven og aflagt spejderløftet. Med korpsmærkets grønne franske lilje, kombineret med KFUMs røde trekant fulgte det privilegium, at jeg nu var medlem af et globalt fællesskab, som medførte en fælles forpligtelse på at være bl.a. ærlige og hjælpsomme.

Jeg kom i egern-patruljen, og jeg blev sat til at udsmykke vores stander, der duftede berusende af nygarvet læder, med vores totem - et gammelt ojibwa-ord - og standeren var samlingsmærke for os drenge på samme måde som Dannebrog var det for alle - også vores ærkerivaler svalerne - når vi mødtes broderligt til parade ved nytår eller på Valdemarsdag, hvor vi genoplevede, at Gud i slaget ved Reval ikke blot gav vores forfædre sejr, men også verdens ældste fane, som er danskernes mest kostbare arvegods.

Måske lige bortset fra Jellingestenen. Den er uomtvisteligt ældre end dannebrog, og den bærer ikke flagets symbolske korsmærke, men en mere konkret afbildning af den genopstandne Kristus som Gudsrigets konge. Derfor ville den have været et stærkt symbol for folkekirken, men statsmagten har eksproprieret den for at bruge den til noget andet.

Den norske kirke - som blandt alle verdens kirker ligner vores mest - har i modsætning til folkekirken her et 'kirkemøte', som kan træffe nødvendige fælles beslutninger. Fx om det mærke, der viser kirkens nationale fællesskab - et kors, der hviler på to legendariske stridsøkser fra mordet på landsfaderen, kong Olav den Hellige - som forklaret her: http://www.karmoykirken.no/olavsmerket.htm.

Den norske kirke bruger sit samlingsmærke meget bevidst, styrer sit logo med et sæt grafiske designprincipper: http://kirken.no/?event=doLink&nodeID=23558 på samme måde som andre organisationer værner om sin 'corporate identity'. Det er i den forbindelse interessant, at Den norske kirke som en lovfæstet statskirke markerer sig med en så selvstændig profil, men det er helt i overensstemmelse med, at den selv træffer vidtrækkende beslutninger om sine egne indre anliggender. Den arbejder i øvrigt på større uafhængighed fra statsmagten efter devisen "Samme kirke - ny ordning" http://www.kirken.no/kirke_stat/Rapport/index.htm

Svenska Kyrkan blev ved årtusindskiftet skilt fra staten, men beholdt sit symbol
http://www.svenskakyrkan.se/grafisk_profil.asp som skal udtrykke, at den "...består af mange menigheder og stifter, men sammen er vi trossamfundet Svenska kyrkan, som mennesker gerne skal kunne forbinde med vores kerneværdier nærvær, åbenhed og håb og genkende i vores navn og logo, et gult skjold med et rødt kors med Kristi sejrskrone."

Tysklands 'landskirker' har udstrakt selvstændighed, men deres fælles symbol er Luthers rose -
http://www.velkd.de/velkd/lutherrose.php3 - der også er et samlende mærke for lutheranere verden over.

Church of England har naturligvis også sit eget logo http://www.cofe.anglican.org/links/v2bw.tif hvor bogstavet 'e' smelter sammen med korset, der findes i alle de nævnte kirke-logoer.

Bortset fra, at folkekirken altså hverken har et fælles symbol, eller har mulighed for at få det. Den udtrykker sig ikke ens (ikke engang i Fader Vor) og den er principielt ubeslutsom. Beslutninger om folkekirken overlades til folketingets 'hedenske forsamling'. Og det var helt fint for Hal Koch, en toneangivende kirkehistoriker, som for et halvt århundrede siden lovpriste, at folkekirken helt styres at de skiftende politiske magtforhold på Christiansborg:

»I denne Mangel paa Ordning har Evangeliet frit Løb, ogsaa til at skabe en kirkelig Aktivitet i Ydre og Indre Mission, i socialt Arbejde og meget andet. 'Velordnet Anarki' vilde ikke være nogen helt daarlig Betegnelse, og jeg tilstaar, at jeg er tilbøjelig til at finde en saadan Tilstand kristeligt set særdeles tiltalende.«

Hal Koch tilføjede: »Der findes nok et praktisk Styre, men ingen kirkelig Myndighed, som bliver taget alvorligt som Myndighed. Skulde man betegne Ordningen med de gængse kirkehistoriske Etiketter, maatte man vel nærmest kalde den lavkirkelig, kongregationalistisk, men dybest set er det en forbløffende Mangel paa virkelig Ordning eller fasttømret Kirkesyn.«

Og at sådan en folkekirke skulle have et fælles samlingsmærke er jo en absurd tanke.

Hvor alle andre kirker i verden naturligvis har en kompetent forsamling, har folkekirken et vakuum, hvor skiftende kirkeministre med større eller mindre politisk finesse opererer i samarbejde med folkekirkens ti stifter. Dem profilerer biskopper til gengæld med varierende ildhu via logoer, som i bedste fald er intetsigende, og i værste fald minder om en fortid, som reformationen søgte at gøre op med.

Bisperne ville i øvrigt nok - uformelt, naturligvis, og med højlydte forsikringer om, at de ikke udtalte sig på kirkens vegne - kunne være blevet enige om at, at Jellingestenen kunne blive været et fremragende logo for folkekirken.

Men det symbol har staten jo altså hugget. For at bruge det som grund-symbol i vores pas. Og derved påtvinge ateister eller anderledes troende Kristusbilledet som synonym for national identitet.

Den slags ideer gror ellers normalt kun i Dansk Folkeparti, det folkekirkelige anarkis mest stålsatte beskytter.

+++