Har præster ytringsfrihed?

Nogle præster i folkekirken har i de seneste dage ytret sig kritisk om Danmarks behandling af iraktiske asylansøgere (en kritik, som en udtalelse fra FN i dag indirekte støtter meget klart). Det har vakt voldsom kritik i kredse omkring Dansk Folkeparti, og under konfrontationerne har pastor Jesper Langballe fx kaldt Københavns biskop en løgnhals.

I denne uges gratis-udgave bragte Herning Folkeblad [3. janar sekt.2, side 2] et læserbrev fra en Holger Ravn, der bor i vores sogn, men er mig ubekendt. Han skriver bl.a., at præsternes kritik er en direkte modstand mod den danske stat, og han forlanger at de er betingelsesløst loyale over for politikerne:

»Må jeg i den forbindelse gøre opmærksom på, at præster i den danske folkekirke er præster i en statskirke med de fordele og ulemper, dette medfører. Det er aldeles uacceptabelt at høre en præst i den danske folkekirke udtale, at »Danmark optræder ukristeligt« i denne sag (eller en hvilken som helst anden sag). Det må være helt klart, at en præst, som mener dette, ikke kan være præst i den danske folkekirke." [Mine kursiveringer.]

Det er da klar tale. Tyranner, der har samme holdning som Holger Ravn, har jo gennem et par årtusinder krævet total loyalitet fra kristne, og lukket munden på kirkelige kritikere, der vovede at kritisere de politiske principper, som deres land blev regeret efter. De første var kejsere, og i vores tid hed de fx. Adolf Hitler (der jo fx hængte hagekors-flag op i kirkerne og fik udpeget partikammerater til bispestolene) eller Josef Stalin. Andre magthavere har søgt at lukke den kritiske mund på Luther, Grundtvig, King, eller Tutu.

Og der er ingen trøstat finde i en gennemgang af hvordan den kristne kirkes ledere har behandlet sine kritikere gennem et par årtusinder, hvor mindet om kætterbålene stadig står som flammende advarsler mod forfølgelse af anderledes tænkende og troende. Derfor gælder tringsfriheden selvfølgelig alle - også for præster. Det ved heldigvis fx en retsindig politiker som Venstres Birthe Rønn Hornbech, formand for Folketingets kirkeudvalg. Hun har også allerede klart meldt ud, at hun agter ikke at blande sig i, hvad præsterne har lov at sige: »Præsterne har jo også deres ytringsfrihed. Det er vigtigt atfastholde præstens frihed og ret til også atvære et politisk menneske som alle andre. Han må bare forsøge at skelne, når han står på prædikestolen, og præsterne må, som alle andre, finde sig i at blive modsagt.« (Kristeligt Dagblad 23. december s.11)

Og det centrale i sagen siges i øvrigt meget skarpt og præcist i dagens Kristeligt Dagblad af min nevø og gudsøn, Johannes, der er sognepræst i Værløse: »Når det fremføres, at religion og politik bøe holdes adskitg, er det min fornemmelse, at det som regel kun gælder den ene vej. Religionen må ikke blande sig i politikken. Men politikerne blander sig gerne i religiøse anliggender - og det sker som regel upåtalt. Når derfor politikerne farer frem med, at præster ikke skal forkynde politiske budskaber fra prædikestolen, så overskrider de selv grænserne og dikterer at politisk vej kirkens virksomhed.«

En total adskillelse af religion og politik kan kun lade sig gøre for mennesker, der enten ingen religion har eller ingen politik har. Grundlæggende vil det i praksis sige, at det kn kanlade sig gøre for ateistiske ideologier eller socialt afsondrede sekt-fællesskaber.«

God sagt!

+++