Fred være med en gammel hedning

Min far lærte mig det latinske orsprog 'De mortui nihil sine bene' ... Om de døde skal der kun tales godt. Det skal også gælde den nys aføde abstrakte maler og Carl Henning Pedersen: Hans billeder har aldrig tiltalt mig, men jeg har intet udestående med ham, så Fred være med ham!

Men hans jordfærd om nogle dage er en rimelig anledning i forbifarten til at udtrykke forundring over to ting vedrørende kirken:

[1] Hvorfor skal kirkeministeriet give tilladelse til, at han bliver begravet i u-indviet jord. Det kunne vel logisk set være en sag for miljø-, sundheds- eller kulturministeren at være [smags?]-dommere over, om det er forsvarligt at nedsætte urnen med den gamle malers jordiske rester midt i den runde Angli-fabrik lige øst for Herning, som han med vældige emaljeplader i stærke farver dekorerede i den Cobra-stil, som han var pionér i. At blande kirken ind i den sag er i bedste fald en tåbelig forlængelse af en magt, som kirken havde i gamle dage, og i værste fald et tågeslør over hvad en kristen kirkes opgave er.

[2] Men hans demonstrativt anti-kirkelige begravelse bekræfter for mig rimeligheden af den protest, der rejste sig for 25 år siden, da et menighedsråd overlod Ribe Domkirkes mure og vinduer til den gamle ateist 'glade koloristiske' kunst over en tredækker-rædsel i fresko, mosaik og glasmaleri. Da vi besøgte kirken sammen med vores børn, var vores ældste datters reaktion stærk og spontan: Hun græd af rædsel ved at se de monstre, han havde skændet kirken med: Ikke ét eneste kristent symbol. En kristen kirke skal hverken dyrke kunst eller kunstnere. Kun Kristus - og alle hans gerninger, og alt hans væsen!

+++